Storeskag-Storkvelvbu-Espedalen 3.-4. marts 2006
Efter lunch blev både føret og lyset dårligere. Vi trampede 120 m. til vejrs på lampende ski. Da vi skulle gå lige ud igen, måtte vi først skrabe sne og is af sålerne. Det gentog sig flere gange i løbet af eftermiddagen.
Ned over Storkvolven løb det hele ud i en konturløs masse af den slags, der gør det vanskeligt at se hvor brat siden er og om man i det hele taget glider fremad. Især Roz havde sine problemer med det fænomen. Til slut nåede vi hytten og slog os ned i annexet, der var både renere og mere rummelig end Storeskag, og frem for alt hurtig at varme op og ikke for langt fra "doet".
Den 4. april oprandt med kraftigt snevejr og en frisk brise. Pyt tænkte vi: ved Svarttjørnholet, ca. halvvejs på dagens distance, ville vi møde Espedalens præparerede løjper, men indtil da måtte vi træde spor i 15-20 cm. sne.
Løjpeafmærkningen snød os tæt ved Svarttjørnholet, så vi kom nogle hundrede meter ud af kurs i retning Storhøliseter, men vi fik korrigeret i tide, og nåede op til Svarttjørnholet hvor vi holdt en kort lunchpause (der var en bidende kold vind på alle sider af alle 3 hytter) inden vi begav os ud for at finde den præparerede løjpe. En ny skuffelse. Løjpen var kun meget sparsomt afmærket og havde ikke set præparering siden før de seneste 3-4 snestorme. Alrså videre i dyb sne. Ved Venlisætra, 2,5 km. fra Espedalen fandt vi fjeldvejen, som tydeligvis havde været præpareret, og nedad gik det gennem pulversne næsten frem til Espedalen Fjellhotell, så humøret steg betydeligt fra gårsdagens lavpunkt.
Hotellet var egentlig lukket, men da jeg hårdnakket og i overensstemmelse med sandheden påstod at jeg havde booket pr. telefon overlod de os en rummelig omend kold hytte med to soveværelser. De serverede middag for os i den varme folkestue i stedet for den kolde spisesal, og der fik vi også en særdeles fornuftig morgenmad dagen efter, så servicen på stedet fejlede bestemt ikke noget. Efter en Wild Turkey blev klokken hurtigt 10. Alle var godt brugt, og vi fandt hurtigt køjerne. Dagen efter kørte den flinke vært os til Fefor for en rimelig betaling.